Indholdsfortegnelse
- Hvorfor får kommerciel og industriel solenergi i øjeblikket så meget opmærksomhed?
- Hvad er den aktuelle status for kommerciel og industriel solenergi i Europa?
- Hvad er de fem vigtigste drivkræfter for væksten i kommerciel og industriel solenergi i de næste 10 år?
- Hvilke lande vil føre an i denne vækstbølge?
- Hvordan kan virksomheder udnytte denne mulighed i energiomstillingen?
- Muligheder og udfordringer går hånd i hånd – hvem vil dominere det nye europæiske energilandskab?
Hvorfor får kommerciel og industriel solenergi i øjeblikket så meget opmærksomhed?
Det europæiske energilandskab er ved at gennemgå en dybtgående forandring.
Fra den gradvise indførelse af CO₂-grænseudligningssystemet (CBAM) til vedvarende høje energipriser og pres fra ESG-rapporteringskrav og grøn finansiering står europæiske industrivirksomheder og kommercielle aktører over for hidtil usete udfordringer inden for energi og regulering. Samtidig bliver decentrale energikilder som solenergi – med deres naturlige fordele såsom lavt CO₂-aftryk, mulighed for selvforbrug og omkostningsbesparelser – hurtigt en central vej for virksomheder til at opnå både energiuafhængighed og emissionsmål.
På denne baggrund træder tagbaserede solcelleanlæg i kommerciel og industriel skala ind i et strategisk vindue – de sænker ikke blot driftsomkostningerne effektivt, men giver virksomheder en førstebevægelsesfordel i forhold til grøn branding og politisk støtte. Denne artikel belyser ud fra Maysun Solars perspektiv de fem vigtigste vækstdrivere for kommerciel og industriel solenergi i Europa i det kommende årti – baseret på politiske udviklinger, teknologiske fremskridt, nationale forskelle og virksomheders strategier. Derudover gives praktiske anbefalinger til, hvordan virksomheder kan drage fordel af denne energiomstilling.
Kommerciel og industriel solenergi – officielt betegnet som "decentral elproduktion via solceller i kommerciel og industriel skala" – henviser til solcelleanlæg installeret på tage af bygninger, der ikke bruges til beboelse, såsom fabrikker, kontorbygninger, indkøbscentre og logistikcentre. Den installerede kapacitet ligger typisk mellem 30 kW og flere MW. Den underliggende model er baseret på "selvforbrug med overskydende strøm sendt til elnettet". Sammenlignet med private solcelleanlæg eller jordmonterede systemer er kommercielle og industrielle solceller tættere på forbrugsstedet, har kortere tilbagebetalingstid og tilbyder mere fleksible finansieringsmodeller – hvilket bæredygtigt forbedrer virksomheders energieffektivitet og omkostningsstruktur. Endnu vigtigere er det, at C&I-brugere både er energiforbrugere og -producenter og har betydelige uudnyttede tagarealer, som i det tidligere energimodel stort set blev overset – et potentiale, der nu i stigende grad bliver udnyttet.
Hvilke kræfter vil altså i de næste ti år accelerere udviklingen af kommerciel og industriel solenergi i Europa? Og hvilken vækststi vil den følge?
Hvad er den aktuelle status for kommerciel og industriel solenergi i Europa?
Som et samlet energimarked udvikler EU's medlemslande sig ikke helt synkront inden for kommerciel og industriel solenergi, men den overordnede tendens er næsten ens: Kommerciel og industriel solenergi bliver den centrale drivkraft i udviklingen af decentrale PV-systemer.
Ifølge prognoser fra SolarPower Europe og brancheinstitutioner vil den samlede installerede kapacitet af kommerciel og industriel solenergi i Tyskland nå 22,5 GW inden udgangen af 2024 – en stigning på over 10 % sammenlignet med året før – og dermed fortsat bevare sin førerposition i Europa.
Italien ligger på andenpladsen med 11,8 GW. Her reagerer små og mellemstore virksomheder i solrige regioner som Apulien og Calabrien aktivt på skattemæssige incitamenter og fremskynder implementeringen af tagbaserede solcellesystemer.
Frankrig har i øjeblikket en samlet kapacitet på 9,2 GW. Udvidelsen af CRE-udbud og det stigende antal indgåede PPA’er (strømkøbsaftaler) fremmer yderligere gennemførelsen af kommercielle projekter.
Holland udnytter bymæssige tagarealer og politiske støttetiltag og har nået en samlet kapacitet på 7,6 GW.
Polen, som repræsentant for de fremvoksende markeder, har indtil 2024 opbygget en samlet kapacitet på 5,3 GW – drevet af EU-støtte og høje lokale elpriser. Der forventes yderligere 1,5 GW i ny installation i 2024.
Projekter i mellemstørrelsen inden for kommerciel og industriel solenergi viser i denne sammenhæng en særligt stærk vækstdynamik.
Bemærk: Alle oplysninger for året 2024 er baseret på offentligt tilgængelige data fra SolarPower Europe, IRENA, nationale energiagenturer samt på forventede markedsudviklinger.
Med støtte fra politiske incitamenter, teknologiske fremskridt og innovationer i forretningsmodeller udvikler markedet for kommerciel og industriel solenergi i Europa sig gradvist til et relativt modent udviklingssystem.
- På politisk plan har regeringer i hele Europa generelt styrket deres støtte til kommerciel og industriel solenergi. Tyskland har yderligere øget de økonomiske tilskud til modellen for egenforbrug. Italien tiltrækker virksomhedsinvesteringer gennem skatteincitamenter og feed-in-tariffer. Siden 2023 har Frankrig krævet, at alle nye og renoverede kommercielle bygninger skal udstyres med solcelleanlæg på taget. Holland fortsætter sin "net-metering"-politik og prioriterer nettilslutning for systemer med stor kapacitet. Under disse forhold er regioner med høje elpriser, såsom Sydtyskland og Syditalien, blevet områder med det højeste afkast på investeringen og den største virksomhedsdeltagelse.
- På teknologisk plan er høj effektivitet og intelligens blevet standarder i systemkonfigurationen. Højeffektive teknologier som TOPCon og HJT skubber kontinuerligt grænserne for elproduktion pr. arealenhed og er særligt velegnede til kommercielle bygninger med begrænset tagplads. Integration af intelligente invertere og fjernovervågningsplatforme har betydeligt forbedret systemgennemsigtigheden og driftseffektiviteten. Nogle lande med høje elpriser er også begyndt at anvende pilotprojekter med energilagringssystemer i C&I-segmentet til at reducere belastningsspidser og forbedre selvforbruget.
- Med hensyn til forretningsmodeller udvikler det europæiske marked sig i retning af en mangfoldig og fleksibel kombination. Ud over den traditionelle model med "egenfinansiering og eget forbrug" implementerer flere og flere virksomheder hurtigt solprojekter gennem investeringsfrie taglejemodeller eller tredjepartsfinansierede operatørmodeller. Langsigtede PPA-modeller modnes også og muliggør en organisk forbindelse mellem energiforbrug, finansieringsstruktur og ESG-strategier.
Samlet set befinder kommerciel og industriel solenergi i Europa sig i overgangen fra en "introduktionsfase" til en "accelerationsfase".
Hvad driver altså denne vedvarende vækst?
Hvad er de fem vigtigste drivkræfter for væksten i kommerciel og industriel solenergi i de næste 10 år?
Med den fortsatte transformation af energiinfrastrukturen og virksomhedernes øgede grønne omstilling træder segmentet for kommerciel og industriel solenergi i Europa ind i en ny vækstcyklus, drevet af flere faktorer.
Fra politisk retning og markedsbehov til teknologiske gennembrud og finansieringsmekanismer vil følgende fem faktorer blive de centrale vækstmotorer i det kommende årti.
1. Politisk drivkraft: Fremskyndet regulering og obligatorisk implementering
EU har udtrykkeligt inkluderet decentral solenergi i den Europæiske Grønne Pagt og REPowerEU-planen som et centralt redskab til at opnå klimaneutralitet og energiuafhængighed. Medlemslandene intensiverer løbende deres forpligtende tiltag for installation af solcelleanlæg på tage. Siden 2023 er det i Frankrig blevet påbudt, at nye og renoverede erhvervsbygninger skal udstyres med solcelleanlæg. Udkastet til Italiens PNIEC 2030-plan forudser ligeledes 52 GW ny solkapacitet frem mod 2030, hvor en betydelig andel er tiltænkt erhvervs- og industribygninger. Samtidig har støttemekanismer som skattefordele (f.eks. Italiens Superbonus), forenklede godkendelsesprocedurer og fremskyndet nettilslutning sænket adgangsbarriererne betydeligt, øget investeringssikkerheden og fået virksomheder til at accelerere udbygningen af solprojekter til egetforbrug – hvilket i høj grad har fremmet udbredelsen af erhvervs- og industrisolenergi.
2. Virksomhedsforandring: ESG-fokus og energi-uafhængighed går hånd i hånd
Indførelsen af reguleringer som CO₂-grænsejusteringsmekanismen (CBAM), kombineret med mellem- til langsigtet usikkerhed om energipriser samt det dobbelte pres for emissionsreduktion og klimaneutralitet, har gjort energi til en "anden omkostningspost" i virksomhedens strategi. Flere og flere europæiske virksomheder integrerer grøn elektricitet i deres ESG-nøgletal og netto-nul-mål. Mange kunder inden for industri, detail, logistik og andre sektorer opnår en kontrollerbar CO₂-profil gennem PPA’er, certificeret grøn strøm eller egne anlæg. Deltagelsen i internationale initiativer som RE100 og SBTi vokser kontinuerligt. Virksomheder ændrer deres syn på solprojekter – fra rene omkostningsbesparelser til "strategiske aktiver" med regulatorisk værdi, finansieringspotentiale og brandværdi. Denne tendens afspejler sig også i forsyningskæden: flere og flere leverandører bliver bedt af deres kunder om dokumentation for grøn strøm eller gennemsigtighed i deres energiforbrug.
3. Teknologisk innovation: Effektivitetsspring sænker omkostninger og øger ydeevne
Højeffektive celleteknologier som TOPCon, HJT og IBC driver løbende effektivitet og ydeevne i moduler fremad. Den teknologiske udvikling i solenergi reducerer løbende LCOE og tilbyder dermed løsninger til begrænset tagplads og installationskapacitet hos små og mellemstore C&I-virksomheder. Samtidig muliggør intelligente invertere, AI-baserede O&M-platforme og tovejssystemer til energilagring integrerede løsninger til “produktion–lagring–styring”, der optimerer PR-værdier og reducerer fejlrate og vedligeholdelsesomkostninger betydeligt. Især i lande som Tyskland og Holland bliver kombinationen af erhvervssolenergi, lagring og energistyring i stigende grad standardiseret. Systemintegratorer udvikler sig fra installatører til komplette energitjenesteudbydere.
4. Forretningsmodelinnovation: Mangfoldig finansiering og risikobegrænsning går hånd i hånd
Tidligere var den største barriere for erhvervs- og industrisolenergi den høje startinvestering og projektimplementeringens kompleksitet. I dag bliver denne udfordring løst gennem innovative forretningsmodeller. Ikke-investerende taglejemodeller, langsigtede PPA’er og tredjepartsfinansierede løsninger som ESCO’er er blevet almindelige veje. Store udviklere og finansielle institutioner har i fællesskab udformet standardiserede finansieringspakker, der kombinerer PPA’er, forsikringer og vedligeholdelse – hvilket gør markedstilgang langt lettere for SMV’er. Samtidig modnes finansielle instrumenter som grønne obligationer, bæredygtighedslån og projektfinansiering, hvilket gør "formueopbygning" og "værdipapirisering" af solsystemer mere tilgængeligt. For eksempel blev næsten 30 % af de erhvervs- og industrielle solprojekter i det italienske marked i 2023 gennemført via struktureret finansiering – et bevis på høj kapitalaccept og reproducerbarhed.
5. Markedsreform: Forandrende mekanismer styrker decentral udvikling
Det europæiske energimarked gennemgår i øjeblikket en dybtgående strukturel reform. Mange lande fremmer liberalisering af elpriserne og opbygger spot- og kapacitetsmarkeder – hvilket skaber rammebetingelser for integration af decentral energi og fleksibel prisfastsættelse. Virksomheder kan gennem modeller som "egetforbrug + overskudsproduktion til nettet" deltage direkte i elmarkedet – hvilket giver muligheder for spids-/lastprishandel, belastningsstyring eller virtuelle kraftværker. Med den gradvise liberalisering af nye modeller som energifællesskaber, fælles PV-brug og videresalg til offentligheden er C&I-brugere ikke længere kun "forbrugere af strøm", men også "handlende" og "regulatorer" – hvilket i høj grad øger solsystemers værdiskabende egenskaber og omsættelighed.
Hvilke lande vil føre an i denne vækstbølge?
I det kommende årti med vækst inden for kommerciel og industriel solenergi i Europa vil landene udvikle sig forskelligt afhængigt af deres politiske tidsplaner, markedsforhold og graden af virksomheders engagement.
Overordnet vil der både være modne frontløbermarkeder med solid politisk og markedsmæssig infrastruktur og spirende markeder med omkostningsfordele og politiske støtteforanstaltninger.
1. Modne markeder
Tyskland: Stabile politiske rammer og et veludviklet PPA-økosystem
Som pioner inden for solenergi i Europa har Tyskland opbygget et omfattende system af markedsmekanismer og industrikæder inden for kommerciel og industriel solenergi. Den vedvarende energilov (EEG) tilbyder stabile subsidier til C&I-projekter, med øget fokus på støtte til egenforbrugsmodeller og PPA-transaktioner. Siden 2024 gælder højere kapacitetsgrænser og hurtigere godkendelsesprocedurer for nettilslutning, hvilket fremskynder udbygningen af mellemstore og store taganlæg. Tyske virksomheder har generelt en stærk bevidsthed om langsigtet energiplanlægning, hvilket yderligere understøtter C&I-markedets strukturelle modenhed.
Italien: Dobbelt fordel gennem høj solindstråling i syd og skatteincitamenter
Det italienske marked for kommerciel og industriel solenergi viser en stærk regional differentiering. Sydlige regioner som Apulien og Sicilien har rige solressourcer og hører til områderne med de laveste LCOE (Levelized Cost of Electricity). Nationale støtteordninger (f.eks. Superbonus 110 % og alternative mekanismer) reducerer effektivt de samlede projektomkostninger. Med tilpasningen af PNIEC-energiplanen fremmer Italien også målrettet udbygningen af taganlæg til erhvervsmæssig brug efter princippet "byg og brug".
Frankrig: Parallel udvikling af CRE-udbud og PPA-modeller
Det franske marked er præget af statskontrollerede CRE-udbud, som regelmæssigt udbyder projekter for kommercielle taganlæg og garanterer faste indføringstariffer. Siden 2023 har PPAs vundet stigende betydning blandt mellemstore og store virksomheder – især i detailhandel, logistik og fremstillingsindustrien, hvor efterspørgslen efter grønne indkøb vokser og projektimplementeringen styrkes. Derudover fremmer franske retningslinjer bygningsintegrerede PV-løsninger (BIPV), hvilket åbner yderligere vækstmuligheder i urbane erhvervsbygninger.
2. Fremvoksende markeder
Polen, et af de hurtigst voksende solmarkeder i Europa de seneste år, flytter gradvist fokus fra private PV-installationer til udvidelse af mellemstore taganlæg i C&I-segmentet. Høje elpriser får små og mellemstore industrivirksomheder til aktivt at søge PV-alternativer. Denne udvikling støttes yderligere af dobbelt støtte fra EU’s moderniseringsfond og REPowerEU-finansiering. Selvom nettilslutning og adgangsmekanismer stadig kræver forbedringer, har Polen høj markedsfleksibilitet og stærkt afkastspotential – og betragtes derfor som en lovende efternøler med stort catch-up-potentiale.
Ud over Polen opdaterer også østeuropæiske lande som Tjekkiet, Rumænien og Ungarn i øjeblikket deres nationale energistrategier. De fleste har som mål at fordoble deres decentrale PV-kapacitet inden 2030 og støtter udviklingen af kommerciel og industriel solenergi gennem forenklede godkendelser, skatteincitamenter og øgede offentlige midler.
Hvordan kan virksomheder udnytte denne mulighed for den grønne omstilling?
I lyset af den forandrende energiinfrastruktur i Europa vil kommercielle og industrielle brugere, der foretager en tidlig og helhedsorienteret energiplanlægning, opnå langsigtede fordele inden for omkostningskontrol, overholdelse af regulativer og brandudvikling.
Når det gælder vurdering af solcelleanlæggets gennemførlighed, valg af forretningsmodel, analyse af risiko og afkast samt valg af samarbejdspartnere, bør virksomheder udvikle en videnskabeligt funderet energistrategi for at opnå bæredygtig energioptimering.
1. Vurdering af tagressourcer til kommercielle og industrielle solcelleanlæg
Den tekniske egnethed af bygningens tagressourcer har direkte indflydelse på, om installationen af solcelleanlægget er praktisk og økonomisk bæredygtig.
- Struktur for elforbrug: En jævn og stabil dagslast er afgørende for at øge andelen af selvforbrugt strøm.
- Tagareal og bygningens tilstand: Flade, uskuggede og statisk egnede tage er bedst egnet til solcelleinstallationer.
- Ejerforhold og levetid: Klare rettigheder til taget og en restlevetid for bygningen på mindst 20–25 år, så den matcher solcelleanlæggets livscyklus.
- Nettotilslutning og tekniske krav: Tilgængelighed af distributionsinfrastruktur, ledig netkapacitet og behov for eventuelle yderligere godkendelser for nettilslutning.
2. Strategisk vurdering ved valg af forretningsmodel
Afhængigt af virksomhedens finansielle struktur, energimæssige mål og investeringsforventninger findes der tre udbredte forretningsmodeller – ikke alle passer til alle typer C&I-brugere:
Egenfinansieret opførsel (CAPEX): Virksomheden investerer selv og opfører anlægget, hvilket giver fuld adgang til elproduktionsafkastet. Egnet til kapitalstærke virksomheder, der søger langsigtet afkast og energiuafhængighed.
Lejemodel uden investering: En tredjepart investerer i anlægget, virksomheden drager fordel uden at investere, mens investoren betaler en årlig leje og tilbyder rabat på strøm – ideelt for SMV’er eller asset-light-virksomheder, der ønsker solenergi uden kapitalbinding.
PPA (Power Purchase Agreement): Gennem langsigtede elforsyningsaftaler fastlægges grønne elpriser – egnet til virksomheder med flere lokationer, store koncernstrukturer eller ESG-rapporteringspligt.
3. Vurdering af afkast og risici
Installation af et solcelleanlæg er en langsigtet investeringsbeslutning. Før projektets start bør virksomheder vurdere de økonomiske afkast og potentielle risici ud fra forskellige perspektiver:
Væsentlige økonomiske nøgletal: Herunder IRR (intern rente), LCOE (levelized cost of electricity) og tilbagebetalingstid for at vurdere projektets samlede rentabilitet.
Elpris- og politisk stabilitet: Analyse af den nuværende og fremtidige udvikling i lokale elpriser samt stabiliteten af støttemekanismer og skatteincitamenter.
Effektivitet ved nettilslutning og godkendelsestid: Ventetider og administrativ indsats for nettilslutning påvirker direkte tidspunktet for afkast af investeringen.
Drift, vedligeholdelse og ydelsesgarantier: Kvaliteten af komponenter, inverterens ydeevne og langsigtet vedligeholdelsesevne har afgørende indflydelse på den faktiske elproduktion.
4. Logik ved valg af samarbejdspartner
Den langsigtede effektivitet af et PV-system afhænger ikke kun af det tekniske design, men også af den valgte partners samlede kapacitet inden for levering, service og support.
Kvalifikationer og certificeringer: Overholder produkterne almindelige EU-certificeringer som IEC, TÜV og CE for at sikre overensstemmelse og sikkerhed på målsalgsmarkedet?
Brancherfaring: Har partneren erfaring med forskellige typer af kommercielle og industrielle PV-projekter, og kendskab til relevante nationale forskrifter, nettilslutningsprocesser og tilladelser?
Lokal leveringskapacitet: Har partneren lokal lagerkapacitet, teknisk support og kundeservice i Europa for at sikre reaktionstid og reservedelsforsyning?
Systemydelse og servicegarantier: Tilbyder partneren fulde garantiperioder, overvågning af afkast og fjernfejlfinding?
Som producent af solcellemoduler med mange års fokus på det europæiske marked har Maysun Solar siden 2008 været aktiv inden for kommerciel og industriel decentral solenergi. Med et omfattende netværk af lagre og servicesteder over hele Europa anvendes Maysuns højeffektive moduler i vid udstrækning på fabrikstage og erhvervsarealer i Tyskland, Italien, Frankrig og andre regioner – og hjælper virksomheder med at reducere elomkostninger, øge andelen af grøn energi og styrke deres brandværdi.
Muligheder og udfordringer går hånd i hånd – hvem vil dominere det nye europæiske energilandskab?
Med den fortsatte udbygning af EU’s strategi for klimaneutralitet bliver kommercielle og industrielle solcelleanlæg i stigende grad integreret i virksomheders energistrategier – drevet af politiske incitamenter, markedsmekanismer og teknologisk modenhed. De udvikler sig til et centralt værktøj til at styrke konkurrenceevnen og opbygge grønne aktiver.
Denne transformation er dog ikke uden strukturelle udfordringer, som ikke kan ignoreres – såsom utilstrækkelig netkapacitet, høje finansieringsbarrierer, lange godkendelsesprocedurer og mangel på kvalificeret arbejdskraft – alt sammen faktorer, der påvirker projektgennemførelsens effektivitet og forudsigelighed.
Ikke desto mindre er kommercielle og industrielle solcelleanlæg for længst gået fra at være en valgmulighed til at blive en uundværlig del af virksomheders energistrategi. I det kommende årti, hvor CO₂-omkostninger bliver mere gennemsigtige, grønne merværdier realiseres i stigende grad, og både politik og kapitalmarkeder lægger større vægt på andelen af ren energi, vil tidlige brugere opnå forudsigelige økonomiske afkast og styrke deres brand. Virksomheder, der kommer for sent, må derimod forvente stigende energiomkostninger og et voksende pres i forsyningskæden.
I en tid med svingende energipriser, regulatorisk pres og øget behov for bæredygtighed er solcelleanlæg ikke længere blot et "grønt ekstra", men en "kerneværdi", der i høj grad vil definere fremtidige omkostningsstrukturer og konkurrencefordele.
Det næste årti tilhører de virksomheder, der tør planlægge fremad og reagerer fleksibelt på forandringer.
Den, der først formår at skifte fra at være "energiforbruger" til "aktiv energimanager", vil i det nye decentrale energilandskab i Europa opnå prisfastsættelsesmagt, brandstyrke og udviklingskontrol.
Maysun Solar vil fortsat samarbejde med partnere i hele Europa om at levere højeffektive og pålidelige solcellemoduler samt lokal support til kommercielle og industrielle brugere – for at hjælpe endnu flere virksomheder med at omdanne kriser til muligheder og navigere sikkert og effektivt på vejen mod den grønne omstilling.
Siden 2008 har Maysun Solar været både investor og producent i solcellebranchen og tilbyder kommercielle og industrielle solcelleløsninger uden investering. Med 17 års erfaring på det europæiske marked og en installeret kapacitet på 1,1 GW tilbyder vi fuldt finansierede solprojekter, der gør det muligt for virksomheder at tjene på deres tage og reducere energiomkostningerne uden forudgående investering. Vores avancerede IBC, HJT, TOPCon moduler samt balkon-solcellesystemer garanterer høj effektivitet, lang levetid og pålidelig ydelse over tid. Maysun Solar varetager alle tilladelser, installationer og vedligeholdelsesopgaver og sikrer en problemfri og risikofri overgang til solenergi – samtidig med at stabile afkast leveres.
Kilder
SolarPower Europe. EU Market Outlook for Solar Power 2023–2027. Brussels, 2023. https://www.solarpowereurope.org
IRENA (International Renewable Energy Agency). Renewable Capacity Statistics 2024. Abu Dhabi, 2024. https://www.irena.org
European Commission. REPowerEU Plan – Accelerating the Green Transition. Brussels, 2022. https://commission.europa.eu
European Environment Agency (EEA). Trends and Projections in Europe 2023: Tracking Climate Progress. Copenhagen, 2023. https://www.eea.europa.eu
Clean Energy Wire. Germany’s Renewable Energy Policies and Solar Incentives Overview. Berlin, 2023. https://www.cleanenergywire.org
Det vil du måske også synes om: